Biznet Randers

ÅRETS KÆDEBUTIK – DETAIL OG BESPISNING
(Randers Cityforening – Randers Storcenter)

Årets kædebutik giver kunderne en god og bemærkelsesværdig oplevelse og har gjort sig umage omkring uddannelse/udvælgelse af medarbejdere, og har en sund, kompetent og visionær ledelse. Butikken er samtidig en god ambassadør for erhvervet og dens tilstedeværelse i Randers.

I vurderingen af indkomne indstillinger lægges der vægt på følgende parametre:

  • Socialt ansvar, personale politikker og pleje
  • Vækst og innovation
  • Omdømme, branding, markedsføring
  • Fysisk tilstede (at man har en butik) med adresse i Randers Kommune
  • At kædebutikken også har differentieret sig inden for egen kæde koncern

ÅRETS PAUL HARRIS PRIS
(Rotary klubberne i Randers)

Gives til den erhvervsleder som bidrager med tid, økonomi og passion til projekter i samfundet.
Projekterne kan være indenfor de 6 verdensomspændende Rotary indsatsområder som er:

  • Fred og konfliktløsning
  • Sygdomsforebyggelse og behandling
  • Vand og sanitet
  • Mødres og børns sundhed
  • Grunduddannelse og læsefærdigheder
  • Samfundsudvikling

Men også individuelle lokale projekter som i samme mening er til glæde og fordel for andre. Kort sagt en erhvervsleder der har hjertet på det rette sted.

ÅRETS BUSINESS Q-VINDER
(Q-Vinderne)

Prisen for årets Årets Business Q-Vinder går til en markant lokal erhvervskvinde, som gør en positiv forskel for sin virksomhed og sit lokalområde. Prismodtageren lever på forbilledlig vis op til følgende kriterier:

  • Hun har modigt skabt vækst i sin virksomhed via nytænkende initiativer og strategier
  • Hun tager et flot socialt ansvar

ÅRETS IVÆRKSÆTTER
(Erhverv Randers)

Prisen “årets iværksætter” går til en iværksætter, der har startet en virksomhed, som har et stabilt vækstpotentiale og arbejder med innovative løsninger. Virksomheden skal have et CVR-nummer, der er under tre år gammelt.

ÅRETS CSR-ARBEJDSPLADS
(Randers Kommune – Jobcenter Erhverv)

Årets CSR Pris går til en virksomhed, der i hverdagen formår at vækste ved hjælp af social ansvarlighed til gavn for såvel virksomhed som medarbejderstab.

Det kan blandt andet ses gennem alternative rekrutteringsstrategier, oprettelse af virksomhedscentre eller ansættelse af fleksjobbere eller folk i småjobs.

I vurderingen af indkomne indstillinger lægges der vægt på følgende parametre:

  • Virksomheden tager et menneskeligt socialt ansvar med jobsigte for den rette.
  • Virksomheden evner at omdanne arbejdskraftbehov til eks. fleksjob eller småjob
  • Virksomheden tilbyder løbende praktik-, jobtrænings- og afklaringsmulighed for udsatte borgere
  • Virksomheden engagere sig lokalt

ÅRETS VÆKSTVIRKSOMHED
(Sparekassen Kronjylland – Randers Amtsavis)

Virksomheden skal have en årlig omsætning på minimum 5 mio. kroner, minimum 5 ansatte og have haft:

– Vækst de seneste 3 år på 20% eller mere i omsætning (bruttoresultat)
– Vækst de seneste 3 år på 20% eller mere i antal ansatte

Krav til primær drift: Det primære resultat må godt være negativt ét år, men summen af den primære drift over de 3  år skal være positiv.

Krav til sammenlignelighed: Tallene i de 3  år, der danner baggrund for udvælgelsen, skal være fuldt ud sammenlignelige, for at der kan beregnes en retvisende vækst.

Virksomheder der i deres drift bygger på lokale styrker, udviser ansvarlighed i forhold til ansatte, miljø, energi eller på anden måde har en god historie som viser, at man vil og kan drive virksomhed både med hjerne og hjerte prioriteres i udvælgelsen af årets vinder.

ÅRETS EJERLEDEDE BUTIK – detail og bespisning (Randers Cityforening – Randers Storcenter)

Årets ejerledede butik giver kunderne en god og bemærkelsesværdig oplevelse og har gjort sig umage omkring uddannelse/udvælgelse af medarbejdere, og har en sund, kompetent og visionær ledelse. Butikken er samtidig en god ambassadør for erhvervet og dens tilstedeværelse i Randers.

I vurderingen af indkomne indstillinger lægges der vægt på følgende parametre:

  • Socialt ansvar, personale politikker og pleje
  • Vækst og innovation
  • Omdømme, branding, markedsføring
  • Fysisk tilstede (at man har en butik) med adresse i Randers Kommune

ÅRETS TEAM (Jyske Bank)

Som direktør/leder kan du til denne pris indstillet ét af dine TEAMS, som har gjort en markant synlig forskel.

I din indstilling skal du begrunde følgende to spørgsmål.

  • Hvilken konkret adfærd har dit TEAM udvist for at fortjene din indstilling?
  • Hvordan har denne adfærd konkret haft en positiv effekt i virksomheden?

ÅRETS VIRKSOMHED (Erhverv Randers)

Prisen “årets virksomhed” går til en virksomhed, der i det forgangne år har formået at skabe resultater på flere parametre. Kriterierne for udvælgelse af kandidater til prisen er:

  • Virksomhedens økonomi
  • Effektiviseringsfokus
  • Udvikling
  • Innovationsvilje
  • Bæredygtighed
  • Lokalt engagement

ÅRETS HÆDER
(ABC Business Club)

Går til en virksomhed eller person, der formår at skabe lokal glæde og vækst.

Det kan bl.a. være gennem relations- og værdi skabende indsatser, personlig aftryk og markedsføring/branding – alt sammen med til at bringe værdi for virksomheden, kunder og omverden.

I vurderingen med henblik på indstillinger, lægges der vægt på følgende parametre:

  • hjælpsomhed
  • fleksibilitet
  • ansvarlighed
  • udvikling
  • passion
Tanja Skjødt-Jakobsen

Tanja Skjødt-Jakobsen

Book et møde

Ønsker du at få et uforpligtende møde med en konsulent hos Business Randers kan du kontakte os her.

Business Randers

Fik du tilmeldt dig vores nyhedsbrev?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv løbende opdateret på vores arrangementer og tilbud samt hvad der sker hos os i Business Randers.

Business Randers

Nyhedsbrevs tilmelding

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv løbende opdateret på vores arrangementer og tilbud samt hvad der sker hos os i Business Randers.