Til Menu  

HESTENS HULE

Hos Erhverv Randers er vi blevet inspireret af succes-programmet 'Løvens Hule'. Med troen på at udviklingen i virksomhederne og blandt iværksætterne vil skabe fremtidens vækst rækker vi ud til de randrusianske iværksættere med behov for investering, der har mod på at stå ansigt til ansigt med skarpe lokale investorer. 

Du vil som iværksætter ganske lig 'Løvens Hule' få mulighed for at pitche din idé for de dygtige og skarpe investorer, der selvfølgelig vil spørge ind til blandt andet forretningsmodel, budget, markedsføringsplan, mål osv.
 

Ansøgningsrunde

For at få chancen som iværksætter skal du sende en ansøgning til Erhverv Randers, der indeholder en præsentationsvideo af en varighed på 2 minutter. Den kan du sende til: jl@erhvervranders.dk, der er indsendelsesfrist d. 26. marts 2021. 

Som et led i udvælgelsesprocessen vil Erhverv Randers screene ansøgerne og på den måde finde frem til de bedste kandidater. 

Under screeningsprocessen vil der blandt andet blive lagt vægt på følgende kriterier: 

  • Er din forretningsplan realistisk 
  • Har du et realistisk budget 
  • Har din idé investeringspotentiale 

Vi klæder dig på 

Hvis du klarer dig igennem screeningsprocessen, vil du efterfølgende få hjælp, så du bliver klædt på til mødet med hestene. Du kan blandt andet få hjælp til budget og forretningsplan samt få gode råd til præsentationsteknik. 
 

Den bedste idé

Udover at du har muligheden for at gå fra Hestens Hule med en interesseret investor, har du også muligheden for at snuppe titlen for den bedste idé. Med den titel følger en præmie på 25.000 kr., der er sponsoreret af Vestjysk Bank samt fire måneder i et iværksættermiljø og ikke mindst forskellige former for virksomhedsrådgivning alt efter, hvad du har brug for. 
 

Åbent arrangement 

Hestens hule er et åbent arrangement, så alle der har interesse i at se og lytte med, er mere end velkommene.  Hestens Hule løber af stablen, den 5. maj 2021, så sæt kryds i kalenderen allerede nu! 

Hvis du allerede nu ved, at du gerne vil deltage, kan du sende dit pitch til Tanja eller Jesper. Du finder deres kontaktoplysninger nederst på siden. 

For yderligere oplysninger kontakt: 

 

Tanja Skjødt-Jakobsen
Tanja Skjødt-Jakobsen

Eventkoordinator

tsj@erhvervranders.dk

Mobil: 52 10 09 21

Jesper Lieberknecht
Jesper Lieberknecht

Erhvervskonsulent

jl@erhvervranders.dk

Mobil: 52 10 09 22