Til Menu  

FAQ

Her er nogle af de spørgsmål, der oftest stilles om vores organisation! 

 

Hvad laver Erhverv Randers?
Vi er en medlemsbaseret organisation, der står til rådighed for virksomheder i Randers og omegn med information, vejledning, netværk og arrangementer. Derigennem er vi med til at skabe det bedst mulige erhvervsklima for de lokale virksomheder.

Hvem kan søge hjælp hos Erhverv Randers?
I princippet kan alle virksomheder søge hjælp hos os. Det er dog kutyme, at virksomheder søger hjælp hos Erhvervsrådet i deres egen kommune, med mindre de har et specielt tilhørsforhold til eller interesser i Randers.

Hvad koster det at blive medlem af Erhverv Randers?
Priser på medlemskab varierer alt efter virksomhedens størrelse. Se priserne her.

Er Erhverv Randers politisk styret?
Nej, vi er politisk uafhængig.

Er Erhverv Randers en del af Randers Kommune?
Nej, vi er en selvejende organisation. Men vi er kommunens officielle erhvervsfremmeaktør, det vil sige, at vi leverer gratis  vejledning til virksomheder og iværksættere i hele Randers Kommune, og bliver betalt for dette af kommunen.

Hvordan er Erhverv Randers finansieret?
Vi får vores indtægter gennem medlemskontingenter, arrangementer og betaling for serviceydelser til Randers Kommune. Desuden får vi indtægter ved at være tovholder på en række erhvervsfremmende projekter.

Hvordan samarbejder Erhverv Randers med Væksthus Midtjylland?
Har du som virksomhedsejer brug for en mere specialiseret sparring, henviser Erhvervsrådets virksomhedskonsulent dig til Væksthus Midtjylland, der også administrerer en række støtteordninger og giver tilskud til virksomheders køb af ekstern rådgivning.

Hvordan er Erhverv Randers' organisation?
Vores organisation består af en direktør, seks faste medarbejdere. Du kan finde medarbejderne og deres ansvarsområder her.

Hvem sidder i bestyrelsen?
Bestyrelsen består af repræsentanter for både medlemsvirksomheder og interesseorganisationer. Medlemmerne har altid flertal i bestyrelsen. Se bestyrelsen.

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os.